Perfekt valg til en fest med gang i
Alt var stillet op og klart inden gæsterne gik til bords. Musik som kunne få gæsterne på dansegulvet. Super at forsanger indimellem er på gulvet blandt gæsterne.
Alt var stillet op og klart inden gæsterne gik til bords. Musik som kunne få gæsterne på dansegulvet. Super at forsanger indimellem er på gulvet blandt gæsterne.
Jeg havde fået Festhits Bandet, til at spille til min 40års fødselsdag.
De har under hele forløbet været virkelig professionelle og gode, til at holde kontakt, og fortælle om deres planer for aftenen.
Alt var helt perfekt, da de mødte op, og de var super glade og positive alle 3.
De kan spille virkelig mange genrer musik, og er rigtig gode til at læse deres publikum, for at finde de helt perfekte sange. Og de er også super gode til, at få folk med på sang, og op af stolene.
Alle gæster til min fest, har givet positive tilbagemeldinger, og får stadigvæk positiv respons, her dagen efter. Alle har hygget sig, og haft det sjovt.
Skal jeg bruge et band til noget fremtidigt, vil jeg ikke tøve et sekund, med at kontakte FestHits Bandet igen.
Vi har lige holdt 2 x 60 års fødselsdag på Hotel Tønderhus og vi havde bestilt Purple Wings til at komme og spille.
Vi havde ikke hørt dem før så det var ud fra anmeldelser og musikken på nettet vi tog valget.
Vi går meget op i at musikken er god til festen og de 94 gæster vi havde inviteret gav os kun rosende ord, så valget havde været helt rigtig.
Lyden fra scenen var super god og meget professionelt. Vi kan varmt anbefale Purple Wings.
Med Eric Præst som musiker, blev min fødselsdagsfest en dejlig oplevelse. Med stort nærvær og engagement dannede Eric Præst et varmt musikalsk bagtæppe under hele arrangementet. Eric Præst følger fuldstændig selskabets rytme og med en sikker musikalsk forståelse tilfører Eric Præst festen en skøn stemning. Jeg kan på det varmeste anbefale Eric Præst, han spiller smukt og når helt ud i hjørnerne. Sympatisk og dygtig, og klar på om man er til soft music eller til det der brænder igennem. Næste fest bliver også med Eric Præst.
God velvalgt musik ift stemninger og publikum og aftale.
Kan både spille og synge, så det lyder fedt.
Meget professionel i samarbejdet om at skabe den bedste dag.
Dygtige til at skabe en stemning, uden at fylde for meget under middagen.
Senere leverede de virkelig skøn musik, der fik hele vores selskab på dansegulvet.
Kan varmt anbefale Counters Trio.
Grundet corona valgte vi at flytte vores bryllup, til vi ligesom vidste at der ikke længere ville være restriktioner, dette valgte vi at gøre ca 3-4 måneder før den aftalte dato på brylluppet.
Vi havde dog ikke troet at vi ville komme til at betale 50% af betalingen til musikken ved at flytte datoen.
Men på grund af corona og deres egen uvisse situation løn mæssig var det desværre en nødvendighed.
Jeg forstår godt argumentet for hvorfor det er nødvendigt for dem, men det gør ikke at jeg synes det er mindre træls for os der står på den anden side og skal betale en masse penge for noget vi ikke får. Og af den grund kan de desværre ikke få mere end en stjerne her fra.
Kommentar fra En Kort En Lang:
Hej Janni
Vi er kede af at I har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med jeres aflysning.
I vores kontrakter fremgår det meget tydeligt at man skal betale 50% af det fulde beløb ved en aflysning. Betingelserne har i selv læst og underskrevet. I de situationer hvor vi kan nå at få en anden booking ind vil det naturligvis blive modregnet i afbestillingsgebyret.
I jeres tilfælde fik vi desværre ikke en anden aftale ind.
Siden marts 2020 har vi aflyst og flyttet utroligt mange arrangementer til andre datoer uden beregning, grundet det høje smittetryk og restriktioner som gjorde det umuligt at holde en fest.
40 dage inden hvert arrangement ser vi på situationen. Er der ikke udsigt til at man kan holde fest, så flytter vi til en ny dato uden beregning. I fik også muligheden for at se tiden an I forhold til om Corona situationen blev bedre eller forværret i forhold til en evt. opkrævning, sletning uden beregning, flytning med videre, men I valgte at "aflyse brylluppet på ubestemt tid" 3-4 måneder før datoen i slutningen af juni, uden en genbooking. Dermed kan vi ikke bare slette aftalen uden beregning, nu hvor et gyldigt coronapas er den største hindring for at feste.
Vi kan sagtens følge jeres frustration over at skulle betale de 50 %. Men selvom vi går utroligt meget op i at gøre alle glade, så er der grænser for hvor langt vores service kan række.
I må have et fantastisk bryllup når den tid kommer og vi ønsker jer god vind fremover.
Mange hilsner
En Kort En Lang
Rigtig god til at være med til at sætte gang i festen, og vil gerne opfylde alle gæsters ønsker.
Jeg fyldte 50 år og drømte om en havefest med masser af lækker og genkendelig musik. Valget faldt på 'den jeg elsker'. Det har jeg ikke fortrudt. Vildt hurtig svartid og så festen. Bandet spillede vildt godt. Jeg elskede det, Gæsterne elskede det og dansegulvet var fyldt hele aftnen. Musikken var velspillet og godt leveret. Stemningen var intens og kærlig. Medlemmerne af bandet var så søde og venlige at tale med. Alt i alt sender jeg mine aller bedste anbefalinger. Fem stjerner!
Fantastisk musiker til at ramme den rette stemning. Spiller og synger bragende godt. Kan kun varmt anbefales hvis der skal holdes fest.
Super dygtige musikere med meget stort repertoire, så der var noget for enhver smag. God energi, smittende stemning og fin kemi indbyrdes. Blev nydt både af os på dansegulvet og de få, der hellere ville sidde og opleve fremfor at danse. Det blev en varm aften. Megen ros fra gæsterne. Vi nød hvert et sekund og vil ikke tøve med at hyre bandet igen.
Professionel håndtering fra start til slut. TAK
Vi havde allstars til at spille til vores bryllup, og ikke nok med at de hjalp med at få det hele på plads i forhold til Corona retningslinjer, ja så spillede de fantastisk hele aftenen. Dansegulvet var fyldt fra start til slut og alle havde en fantastisk aften!
Kan stærkt anbefales.
Vi havde hyret Nikolaj til et efterskolearrangement. Han var hurtigt til at svare, kom i god tid, hjalp med sætte op og var utrolig nem at være i rum med.
Da showet startede var han på fra start til slut. Han var supergod til at komme ud til publikum og snakke med dem, så det på den måde blev personligt på den gode måde.
Kæmpe anbefaling herfra!
Med de “skriv” vi har haft, føler jeg det er den helt rigtige, jeg valgte. Så sød ... og fortolkede sangene så godt. Mine gæster blev overrasket.
Det var fuldstændigt mageløst. Tusind Tak.
Fantastisk underholdning. I spiller bare helt helt, vildt godt og professionelt. Jeg og mine gæster, takker jer for en rigtig, dejlig oplevelse sammen med jer. I burde spille på de store scener, så mange flere kunne opdage, hvor helt utroligt, I underholder.
1000 tak endnu engang. Kærlige hilsener Marianne.