Underholdende og fangende
Børnene (omkring 6 år) sad på gulvet foran Miguel el Zorro. Efter et stykke tid var de alle sammen flyttet 1,5m tættere på “scenen”.
Børnene (omkring 6 år) sad på gulvet foran Miguel el Zorro. Efter et stykke tid var de alle sammen flyttet 1,5m tættere på “scenen”.
Vi havde en skøn oplevelse med Jungle Jim. Vi havde nogle børn, som fik grinet og havde en skøn oplevelse sammen.
Det har været en nem og meget betryggende oplevelse at bruge Eventzonen til at booke igennem.
Jørgen formåede at fange de unge 10 årige drenge med sine numre og gøre dem nysgerrige. God underholdning :)
Skolefesten startede godt ud med tryllekunst og sjov for hele vores mellemtrin 🥳 Alle havde en fest - selv de voksne! Kan godt anbefales.
Det var så fedt at Brian kunne underholde alle aldre. Både 3-årige 10-årige og voksne sad alle stift og var betaget af showet. Kunne mærke at Brian levede sig ekstra ind i rollen, hvilket gjorde det til en intens oplevelse. Dejlig kommunikation og planlægning.
Anbefaler ham til andre.
Jørgen tryllebandt vores 9 drenge på 8 år til en børnefødselsdag. Trods omgivelser i Jump It med støj lykkes det ham at have fuldt fokus fra alle drengene i de 30 min. han optrådte. Han sørgede for at inddrage alle drengene på skift og flere gange under showet tog de sig til hovedet og råbte WHAT!!! De snakkede om det hele vejen hjem og jeg er sikker på at det bliver drøftet vældigt i skolen! TAK for en virkelig god oplevelse.
Super dygtig, sjov og præsentabel underholdning - sjov både for børn og voksne. Mødte op præcis til tiden og havde fin fornemmelse for selskabet - både børn og voksne fik et fantastisk show! Bedste anbefalinger herfra.
Super duper fantastisk godt show leveret med kort varsel af dig, og til en god pris. Jeg anbefaler dig vidt og bredt. Og vi har en pige på 11. Så hvis hun om 2 år vil konfirmeres, så ved vi i hvert fald hvem vi ringer til.
Super godt leveret af Hokus Pokus. Dejligt lige at få mulighed for at tale om den specielle gruppe af børn og voksne du skulle møde. Alle var på med fuld opmærksomhed under dit show. Tak for det.. Vi vil bestemt anbefale dig til andre inden for samme branche.
Henning kom ind og var på, opmærksom på publikum, involverede dagens hovedperson og leverede et brag af et show.
Tusind tak til dig Henning, du var med til at gøre yacobs dag helt særlig, vores gæster var meget begejstrede for din underholdning !
Jungle Jim var suveræn. Så snart hans bil blev pakket ud med alle dyrene var han omringet af børn. Kan klart anbefale ham. Selv os voksne fik han til høj latter.
Vi havde hyret Jungle Jim til en børnefest i Fodby, gennem Menighedsrådet. 40 børn og 50 voksne deltog.
Alle morede sig godt med Jungle Jims jungletryllerier (især dén med edderkoppen:-), både de helt små 1-årige til de ældste i 70'erne. Jungle Jim underholdte altså bredt, og havde en meget levende personlighed, der samtidig var humoristisk sammen med et spraglet og småskørt kropsprog. Dejligt at han kom i god tid, lånte dyrebamser ud, som børnene kunne lege med og komme i stemning af, ift. jungletemaet.
Inden trylleshowet gik i gang, gik han rundt og snakkede med børnene med sin håndbamse (en abe). Det fik brudt isen og var også hyggeligt og nærværende, og gjorde det nemt for ham at kalde børnene til sig, da han skulle starte.
Vi har været meget tilfredse med underholdningen og flere af de voksne var ved festen forbi mig for at høre nærmere om Jungle Jim, bl.a. byens dagplejer, så det har helt sikkert været en succes og jeg kan derfor varmt anbefale Jungle Jim :-)
Børnene blev fanget af det og har fortalt om alt det de oplevede. De voksne var godt underholdt.
Jungle Jim tryllebandt børnene med sit jungleunivers, inddragelse og fald på halen humor. Selv i øsende regnvejr kom der flere og flere til for at se hans show. Et show i 100 % børnehøjde og særligt børnene på 3 til 8 år var opslugte hos os 👏💥😃
Bestemt ikke sidste gang. Kan helt klart anbefales. Genialt trylleshow! :-)