Vi fik tre sæt med fuld gang i. Vi var ca 60 mennesker, og der var gang i dansegulvet fra start til slut. I sidste sæt var alle ude på dansegulvet og The Suspenders var virkelig med på at give den gas. Bassist og guitarist bevægede sig rundt på selve dansegulvet og gav solo med “High Way to Hell”. Vi ville klart hyre dem igen en anden gang. Vi synes virkelig, vi fik noget for pengene. The Suspenders virker utrolig godt samspillet og har klart et højt musikalsk niveau. Det skal lyde ordentligt, og det gør det virkelig.
Vi havde en dejlig oplevelse og mange af vores medlemmer nød den eftermiddag. Marco sang dejligt og var meget sympatisk, og fint med små historier til sangene.
Vi kan kun anbefale Tom Frederiksen. Han spillede til vores fest i fredags på Sørup Herregaard. God musik og sang under og efter middagen. Vi og alle gæsterne var begejstrede for Toms behagelige væsen og musik.
Magi i luften spillede til vores bryllup 27/8, og det var bare helt perfekt! Masser af hits man kan danse til og synge med på. God fleksibilitet på aftenen og god kommunikation med Tina fra start til slut. Vores varmeste anbefalinger!
Mathilde og Lars
Vi fik en aftale i hus med It’s Live to dage før vores bryllup, da vores egentlige musiker blev syg. It’s Live havde også selv fået en aflysning samme dag, og det var jo derfor oplagt, at vi måtte hjælpe hinanden. ;)
Det er altid lidt et sats, når man ikke kender til musikerne eller har hørt noget fra andre, men It’s Live levede fuldstændigt op til vores ønsker og nok også mere til. I den sidste ende er vi faktisk glade for (trods meget stress), at vores egentlige musiker måtte afmelde og vi fik It’s Live til at gøre vores bryllupsfest helt perfekt.
Stort set alle gæsterne har også nævnt, at de syntes It’s Live var virkelig gode, så de kan selvfølgelig kun få 5⭐️. Vi takker endnu en gang Søren og Hjalte for deres flotte optræden og vi vil uden tvivl anbefale jer til andre. 👌
Purple Wings var det optimale valg til vores sommerfest, hvor vi fejrede en 60 og 70 års fødselsdag. Vi er så glade for, at de spillede til festen. Det var super optræden og super musik og sang. Vi kunne ikke have ønsket os noget bedre. Der var fest og en fantastisk stemning. Alle var glade og vi er 100% tilfredse. Vi håber at se og høre Purple Wings igen.
Jeg havde booket SK[R]ÅL - Partyband til min kærestes 30 års fødselsdagsfest. Til trods for, at jeg var sent ude, var Mathias (trommeslager) enormt hjælpsom og hurtig til at finde en god løsning. Faktisk lykkedes det Mathias og bandet at få rykket et andet spillejob en time, så de kunne komme og sætte skub i dansegulvet hos os fra kl. 21 til 22, før de skulle videre mod næste job på Falster. Det var enormt fedt, at bandet var så fleksible!
SK[R]ÅL fik i den grad sat gang i dansegulvet, og bandet har den fedeste energi. Hvis du synes, at de lyder godt på videoen, så bare vent, til du ser dem live! De performer og lyder endnu bedre i virkeligheden.
Forsangeren Alexander har en super sprød stemme, og han formåede virkelig at sætte gang i festen med højt energiniveau, fede moves og en tydelig god kemi og nærhed til gæsterne på dansegulvet. Flankeret af Mathias på trommer, som var outstanding, og Villy på bas, som bragte den fedeste vibe, var de med til at gøre festen til en, vi ikke glemmer lige foreløbig.
Jeg havde i øvrigt sendt en række sangforslag til deres spilleliste, hvoraf de fik inkorporeret langt de fleste - ovenikøbet med flere kommentarer fra Alexander mellem sangene, som var med til at skabe en meget personlig og nærværende oplevelse.
Jeg vil til hver en tid anbefale SK[R]ÅL - Partyband, hvis du står og mangler et fedt band til din næste store fest!
Kan kun sige tak for en dejlig oplevelse med Frank, Mr. Hollywood. Han opfyldte de krav vi havde bedt om 100 %, og vi har kun rosende ord omkring hans musik og væremåde.
Han er varmt anbefalet til venner og bekendte, vil være vores musiker til kommende fester, hvis han da har lyst til en tur til Sjælland.😃