Autentiske og charmerende lokaler i historiske rammer omgivet af idyllisk natur
Gram Slot, beliggende i hjertet af Sønderjylland nær Haderslev, er et historisk slot, som kan dateres tilbage til 1231. Derved er der er de gamle bygninger flettet 800 års Danmarkshistorie ind i murerne, hvilket skaber en særlig atmosfære og stemning til de charmerende bygninger. Siden 2007 har Gram Slot gennegået en gennegribende renovering og restaurering, efter at lokalerne havde stået tomme i 25 år. Hele istandsættelsen er foretaget med respekt for det gamle håndværk, og derfor er det udført i overensstemmelse med de oprindelige håndværksmæssige metoder og materialer. I dag er Gram Slot blevet en levende kulturarv, som tilbyder indbydende lokaler til alverdens begivenheder og events samtidig med, at der drives et omfangsrigt økologisk landbrug på grunden. Således fungerer Gram Slot som en kulturinstitution, der aktivt formidler historie, arkitektur, kultur, landbrug og natur. Med mange års erfaring inden for afholdelse af diverse arrangementer, står slottet klar til at være en værdifuld samarbejdspartner i både planlægning og eksekvering af jeres kommende arrangement. I kan derved trygt lade denne historiske perle danne rammen om jeres næste store begivenhed.
Gram Slot består af flere bygninger på den omfattende grund. I alt består Gram Slot af 2.500 km2 bolig fordelt på de forskellige bygninger. Siden 2007 har alle disse kvadratmeter løbende fået en kærlig hånd og er istandsat efter de gamle metoder og med materialer magen til de oprindelige. Her er moderne bekvemmeligheder opført så tro mod den oprindelig stil som muligt, og falder derved naturligt ind i indretningen. De store lyse sale med vinduespartier fra gulv til loft, brede plankegulve, som knirker når I går på det og vægge som summer af århundredes hemmeligheder og historier, danner rammerne om en helt særlig oplevelse og atmosfære, hvor autenticitet og tanke for "der var engang..." sætter en stemning som ikke findes andre steder. På slottets mange kvadratmeter findes store sale, der kan rumme mange mennesker, mindre sale til lidt færre mennesker samt hyggelige gemakker, der er velegnede til mere intime samtaler og hygge. Den oprindelige avlsgård, Gramgård, er også restaureret med omtanke for stedets historie, og huser i dag en koncertsal, hotelværelser, gårdbutik, festlokaler og en restaurant. Yderligere er herregårdsstalden omdannet til hyggelige selskabslokaler, som kan kombineres til et stort lokale. Mens den Holstenske Lade, ligesom Herregårdsstalden, er restaureret med respekt for bygningernes oprindelige funktioner og historie. Så uanset om I planlægger en konfirmation, julefrokost, temafest, rund fødselsdag, messe, loppemarked, bryllup eller noget helt andet, har Gram Slot de perfekte lokaler, som passer til netop jeres behov. Ved kombination af flere lokaler kan Gram Slot rumme arrangementer for 10 til 1000 personer.
Foruden de autentiske lokaler byder Gram Slot også på fantastiske naturomgivelser. Med Gram Å, slotssøen, den majestætiske slotspark, Storskoven og de omkringliggende marker udgør området en enestående kombination af unikke naturoplevelser og det klassiske danske landskab. Her er der rig mulighed for aktiviteter for alle aldre, hvad enten I er til jagt, fiskeri, vandre- eller kanoture, naturlegeplads, overnatning i shelters eller blot trænger til en gåtur i de idylliske omgivelser.
Forplejningen på Gram Slot er unik, idet menuerne er sammensat ud fra årstidens friske danske råvarer fra slottets eget økologiske landbrug, som leverer mejeriprodukter, oksekød, kartofler og diverse kornprodukter. Derfor vægter kokkene højt at ære disse særlige råvarer, hvilket afspejler sig i filosofien om det gode håndværk, hvor maden er tilberedt med omhu og sans for detaljerne. Køkkenet sørger derved for en eksklusiv gastronomisk oplevelse med fokus på at servere spændende mad baseret på slottets egne råvarer og produkter, hvilket garanterer en unik og smagfuld oplevelse. Menuerne fremgår dog blot som inspiration, og i samarbejde med jer som arrangør kan køkkenpersonalet sammensætte en menu, som stemmer overens med netop jeres ønsker og behov. Her står kokkene klar med inspiration og ideer til forplejningen, men det er i sidste ende helt op til jer, hvordan forplejningen skal skrues sammen.
Udover forplejningen står personalet også klar til at tilpasse og tilrettelægge slottets mange tilbud til netop jeres ønsker og behov. Her er personalet fleksibelt og skræddersyr gerne alt for lokaler, forplejning, overnatning, aktiviteter, underholdning mm. til lige netop jeres ønsker for den kommende begivenhed. På slottet følger de en tankegang om, at som udgangspunkt kan alt lade sig gøre. Derved indgår personalet i et tæt samarbejde med jer, for at planlægge og tilrettelægge alt ned til mindste detalje, hvilket sikrer jer, at arrangementet fra start til slut forløber efter planen. Der er altså garanti for en mindeværdig oplevelse i unikke rammer.
Gram Slot tilbyder forskellige overnatningsfaciliteter, som betyder at jeres gæster kan nyde den festlige begivenhed til fulde med tanke for, at der er kort vej til sengen når arrangementet en gang går på hæld. På lokationen er flere af bygningerne restaureret med fokus på den tidsepoke husene er bygget i, og er i dag indrettet som lejligheder og hotelværelser. Den tidligere avlsgård, Gramgård, huser fire store ferielejligheder. I Alhuset, også kaldet Chaufførboligen, er der fem værelser, stue og køkken. Mejeribestyrerboligen består af fem værelser, fælles stue og køkken. Yderligere råder slottet over 33 hotelværelser, hvoraf 9 af værelserne er med egen indgang, bad og toilet. Hotelværelserne er placeret i huse, som hører til Gram Slot. Her rummer Fodermesterhuset fire mindre værelser, mens Elevhuset består af fem hyggelige værelser. De andre huse; Forvalterboligen, Guvernantens bolig, Inspektør boligen og Oldfruens bolig består også af charmerende overnatningsfaciliteter.
Lokaler
Prispakker
Faciliteter
Udendørs omgivelser
Børnevenligt
Mad og drikke
Handicapvenligt
Certificeringer og aftaler
Teknisk udstyr
Egne parkeringsmuligheder
P-pladser i alt: 3000Overnatningsfaciliteter
Sengepladser i alt: 91Relevante steder i nærheden
Transport & parkering
Bus: Gram Busstation - rute 135, 278, 626 & 627 | 900 meter |
---|---|
Ribe Landevej - rute 24 | 1 km |
Vojens Lufthavn | 19 km |
Tog: Vojens Station | 20 km |
Sønderjyske Motorvej - E45 | 26 km |
Aktiviteter & seværdigheder
Gram Lergrav | 1,4 km |
---|---|
Tulipan Park | 3,7 km |
Vojens Speedwaycenter | 18 km |
Fuglesøen | 22 km |
Immervad Bro | 31 km |
HighPark Sønderjylland | 36 km |
Aabenraa | 41 km |
Lokation
Tags
Vilkår og betingelser
Afbestillingsbetingelser
I tilfælde af afbestilling, som foretages mindre end 28 dage før planlagt startdato, beregner Gram Slot sig et afbestillingsgebyr svarende til 50% af den bekræftede pris.
Foretages afbestillingen mindre end 8 dage før planlagt startdato, beregner Gram Slot sig et afbestillingsgebyr svarende til 75% af den bekræftede pris.
Afbestilling indtil 48 timer før arrangementets starttidspunkt, faktureres til fuld pris.
Afbestilling skal foretages skriftligt, forstås annullering, afkortning, reduktion, omplacering og lignende væsentlige ændringer i forhold til ordrebekræftelsen.
Afbestillingsgebyr bortfalder i det omfang, den pågældende kapacitet sælges til anden side.
Reservationsgebyr
Reservation gebyr er 10% af arrangementet pris dog minimum 3.000 kr.
Send forespørgsel
- Gratis og uforpligtende
- Få svar indenfor 24 timer
- Garanti for den bedste pris