Peter Liep's Hus stammer helt tilbage fra 1700-tallet, hvor det senere fik sit navn efter Jægersborg Dyrehaves skytte og skovfoged, Peter Liep. Dengang fungerede stedet som traktørsted i kanten af bøgeskoven, og væggene rummer derfor på flere hunderede års gamle historier og hemmeligheder. Husets historie og charme frembringer tanker til "der var engang..." og med de idylliske omgivelser ved Kirsten Piils Kilde i baghaven, udsigten til dyrene i haven og bøgeskoven, som omkranser stedet, er Peter Liep's Hus en unik destination for jeres kommende arrangement. Beliggende i Dyrehaven er i garanteret idyl og rolige omgivelser, hvor naturen omkring huset danner de ideelle rammer for fordybelse, kreativitet og koncentration. Til trods for denne rolige beliggenhed, ligger Peter Liep's Hus blot 20 minutters kørsel fra Københavns centrum og blot 600 meter fra nærmeste station med gode tog- og busforbindelser. Denne unikke kombination af ugenerede og fredelige omgivelser nær det pulserende bymiljø findes ikke andre steder, hvilket gør Peter Liep's Hus til en særdeles attraktiv destination. Her vil I kunne byde jeres forretningsforbindelser og kollager velkommen i charmerende og lyse lokaler placeret naturskønneomgivelser i Dyrehaven med passionerede medarbejdere, som står klar til at give jer en unik oplevelse.
Huset har, siden Madkastellet overtog det, gennemgået en gennemgribende renovering, så lokalerne i dag fremstår lyse og nyrenoverede. Opdateringen af lokalerne er gjort nænsomt og med respekt for traditionerne og husets lange historie. Derved fremstår huset stadig med de oprindelige detaljer som blotlagte bjælker, skæve vægge og vinkler, høje paneler og stråtækt tag. Denne charme og autencitet som huset bærer med sig, er smukt kombineret med en moderne indretning, hvilket giver stedet en særlig atmosfære, hvor det gamle flettes sammen med det nye. Husets lokaler spænder bredt, og derved er det muligt at afholde store små små arrangementer med alt fra 30 til 375 deltagere. Så uanset om I planlægger et intimt samtale-møde, bestyrelsesmøde, konference, afdelingsmøde, seminar, kick-off, messe eller noget helt andet, har Peter Liep's Hus de perfekte lokaler til anledningen. Lokalerne er alle udstyret med moderne Av-udstyr og professionelle konferencefaciliteter.
Husets mindste lokale, Malerstuen, som er opkaldt efter dyrehavemalernes selvportrætter, der hænger på væggene, er hyggeligt indrettet med stribet tapet på væggene og sildebenspaket, som skaber en varm og rolig atmosfære. Lokalet har plads til op til 30 personer.
Restauranten, som kan huse 40-45 personer, er et lyst lokale, hvor naturen flyder med indenfor gennem vinduespartierne. Lokalet er hyggeligt indrettet med repsekt for traditionerne med trægulv og blotlagte bjælker i loftet, som også danner en autentisk og hyggelig stemning.
Husets næststørste lokale, Havestuen, er et hyggeligt anneks, der med sin rustikke og charmerende indretning med udsigt til Dyrehaven er oplagt til større arrangementer med en kapacitet på 50-100 personer. I forlængelse af Havestuen er der etableret en hyggelig, overdækket terrasse, som er ideel til servering af velkomstdrinks eller til at trække ud i for at nyde frisk luft og idyllisk udsigt i pauserne.
Pejsestuen, er lokationens største lokale, og byder på et væld af muligheder - her er det kun fantasien der sætter grænser. Lokalet er indrettet med tanke for stedets historie, og byder på høje træpaneler, pastelblå vægge, synlige bjælker og en hyggelig pejs for enden af rummet. De fleksible muligheder strækker sig langt, og lokalet kan huse alt fra 50-150 personer.
Det sidste lokale, er beliggende få hundrede meter længere inde i skoven. Her ligger det fredede træhus med stråtag, Kirsten Piils, som med sin charmerende indretning byder på en unik udsigt til skov og natur fra de mange vinduer. Lokalet er ideel til en lang række af arrangementer, og har en kapacitet på 50-80 personer.
Det gastronomiske udgangspunkt for Peter Liep's Hus er ankret i de klassiske danske kro-retter, hvor køkkenet har fortolket de bedste af disse retter, og sat deres moderne præg på. Menuerne er nøje sammensat og opdateres i takt med sæsonernes skiften. Her fokuserer køkkenchefen på god kvalitet samt friske, lokale råvarer, hvilket afspejles i de unikke serveringer, som består af årstidens friske råvarer, der garanterer den bedste kvalitet og bedste smagsoplevelse. Ud fra en respekt for disse fine råvarer tilberedes alt maden med omhu og sans for detaljen for at frembringe den bedst mulige smagsoplevelse. Det lokale islæt tages bogstaveligt, hvor de fleste retter afspejler de råvarer som findes i skoven udenfor vinduet eller i havet et stenkast fra Dyrehaven. Menuerne sammensat af køkkenchefen kan bruges som inspiration, men køkkenpersonalet står også klar til, i samarbejde med jer, at skræddersy en forplejningen, så det stemmer overens med netop jeres ønsker og behov for arrangementet.
Foruden forplejningen, står personalet klar til at skræddersy hele begivenheden, så det matcher jeres specifikke krav og behov. Personalet har mange års erfaring, og er specialiserede i at arrangere skræddersyede projekter uanset anledningen. Teamet står klar til at dele ud af deres viden og komme med forslag og inspiration, så I sammen skan planlægge og tilrettelægge jeres arrangement ned til mindste detalje, således at alt fra start til slut forløber efter planen. Nøgleordene er diskretion, professionalisme og minimal distraktion i de idylliske omgivelser. Med skoven, som omkranser lokationen er der rig mulighed for at tilføje diverse teambuilding- og udendørsaktiviteter, som kan give jeres arrangement en ekstra dimension.
Så uanset om I er 30 eller 375 og uanset anledningen kan Peter Liep's Hus sørge for en vellykket begivenhed fra start til slut i de charmerende lokaler med den unikke udsigt til Dyrehaven.
Peter Liep's Hus er en del af Madkastellet, som råder over 9 restauranter og madsteder, står for flere kantiner samt tilbyder konferencefaciliteter og eventspaces i København og omegn . I over to årtier har Madkastellet været en betydningsfuld aktør på den danske madscene og driver en række velrenommerede restauranter. Personalet brænder for at levere skræddersyede og unikke løsninger til alle gæster, og når I overlader ansvaret for jeres konference eller møde til Madkastellet, stræber personalet altid efter at skabe en enestående oplevelse. Dette CV er en blåstempling for Madkastellets høje kvalitet og gode service, hvilket medvirker til, at I er i trygge hænder, når I afholder jeres arrangement hos Peter Liep's Hus. Her trækkes på kædens lange erfaring med afholdelse af talrige arrangementer, som garanterer jer en unik og mindeværdig oplevelse fra start til slut.