Signe sang og spillede 2 sange til min søsters bisættelse og gjorde det med sin fantastiske stemme til en helt særlig og meget meget smuk oplevelse for alle. Lige fra første kontakt var hun hurtig til svare og meget seriøs. Hun ankom i god tid og var utrolig sød. Kan kun give Signe de aller varmeste anbefalinger.
Lars og Michael levede fuldt ud op til mine forventninger ang. de ønsker jeg havde. Gæsterne hyggede sig og mange sang med.
Det var en fornøjelse med kommunikationen. Nem og ligetil.
Jeg kan kun give 5 stjerner til dette band. De leverede den perfekte musikalske baggrund til en dejlig aften. Jeg aftalte med Stig at supplere bandet med en saxofonist, hvilket for mig, var det perfekte tilvalg.
KÆMPE ANBEFALING! Jeg bookede Stine som en overraskelse til vores lille intime bryllup på stranden. Vi var ALLE rørt til tårer da hun sang 3 utrolig smukke kærlighedssange uden instrumenter eller andet. Hendes stemme er så ren, smuk og fin. Hvis en festlig anledning skulle komme i fremtiden hvor jeg skal bruge en sanger, vil jeg helt sikkert booke hende igen til at synge acapella eller med klaver/som band.
Jeg bestilte Anna til at synge for os til min mors 90 aars fødselsdagsfest. Hun sang en dansk sang, Lette Bølge, Imagine af John Lennon og fire sange fra de mest kendte operaer. Vi var alle meget bevægede og ovenud taknemmelige for hendes smukke stemme.
Peter Pahnzen han skabte en fantastisk stemning til min lillebrors 50års fødselsdag. Med et meget afvekslende musikvalg samt guitar. Peter er yderes professionel. Alle gæsterne var meget imponeret. Det er helt sikkert Peter skal spille til vores næste fest.
To Kolde fra Kassen underholdt os til et arrangement i Odd Fellow regi, en eftermiddag med 65 sortklædte damer, men sikke en fest vi havde!
Musikken var i top med velvalgte sange og alle i alderen 50 til 90 sang og klappede med.
De to kan varmt anbefales 😊👍
Tak for en meget fin underholdning til kobberbryllup hos min datter og svigersøn den 8. februar 2022. I var så gode at I fik min svigersøn på dansegulvet for første gang i deres ægteskab.
Vi hyrede Less Is more til et firma event for unge mellem 18-25.
Fra start til slut var Less Is More super professionelle. Gennem kontakten op til var Britt (forsanger) meget imødekommende, hurtig til at svare og lyttede til de forespørgsler vi nu engang havde.
Da det var en stor fest med et program der skred, krævede det en vis fleksibilitet. Vi var nemlig en del bag tidsplanen, så da de kom måtte de vente med deres opsætning et stykke tid. Der var ingen sure miner, men derimod blev vi kun mødt med smil og forståelse.
Det aller vigtigste var selvfølgelig deres performance! Britt, som synger fantastisk, og bandet spillede op med et bredt udvalg af sange, og havde øvet en sang, som vi har en tradition med i virksomheden. Det var helt tydeligt at mærke hvor meget de selv nød at spille, og de fik virkelig spredt en energi og stemning uden lige! Det var fantastisk, det var nærværende, og der var endda plads til at en fra publikum fik lov til at synge en sang med dem.
Vi kan ikke andet end at rose de her 4 fantastiske musikere og mennesker. Less Is More gik all in, og havde lavet lidt research om vores arbejdsplads, og købt props ind til at matche os. De havde sågår printet en faktura med, så der var helt styr på sagerne.
The more or less amazing Less Is More anbefales hermed på det varmeste!