God til stemning
S
S
Kort sagt: super super godt band! Vi havde dem til vores kobberbryllup og de træk festen op på et helt andet niveau. Tak!
Bandet fik alle ud at danse fra starten og til alle numre.
Musikerne var utrolige dygtige og lyden helt perfekt.
Forsangeren sang fantastisk og det gjorde flere i bandet også.
Vil helt sikkert booke dem igen👍.
Musik I Favrskov havde besøg af Big Butter til et lørdags frokost arrangement 7.2.2026. Det var ganske enkelt fabelagtigt. Orkestret spiller jo ganske fremragende, men hvad der er mindst lige så vigtigt er at få skabt den rigtige stemning for publikum. Det formåede Big Butter og da ikke mindst med Rasmus Bøgelund. Det skal så også med at han har boet 16 år i lokalområdet, så der var medvind hele vejen via "Sunny side of the Street" til "What a Wonderful World". Varm anbefaling fra Musik i Favrskov til Big Butter.
Vi havde glæde af Kasper til en 60-års reception i går – og det var helt enkelt en kæmpefornøjelse.
Kasper udmærker sig allerede i planlægningen - hurtig, professionel og imødekommende i al kommunikation. Man føler sig tryg, når han er med – både før og under arrangementet.
Musikalsk leverede han sikker, kyndig og jazzet guitar med en ro og elegance, der skabte præcis den stemning, vi ønskede. Det særlige for mig var også, at jeg ikke rigtig kunne genkende specifikke numre – det var som én lang, flydende musikalsk bevægelse. Stemningsfuldt og levende. Hans tilstedeværelse var samlende uden at fylde. Diskret, men med en klar kvalitet, som mange af gæsterne lagde mærke til. Flere kom hen og sagde:
“Hvor har du fundet ham?”
og: “Han er go’!”
Hvis du søger en musiker med stil, professionalisme og ægte musikalitet, som kan sikre stemning uden at tage fokus – så er Kasper et fremragende valg.
Lynhurtig svar - virkeligt god oplevelse - bedre end forventet.
To timers lækker lyd, indlevelse og hygge, var det vi oplevede med Jakob. Dejlig jazz'et musik, der passede perfekt til lejligheden og medvirkede til en super indledning på arrangementet.
Christopher gjorde virkelig en Bella Figura til mine gode venners bryllup. Jeg havde bedt Christopher om at spille 3 kærlighedssange og de blev leveret med musikalitet, indlevelse og ekstrem præcis eksekvering. Jeg kan uden tøven anbefale Christopher.
Bendt var forbi vores fest- 60 års fødselsdag og spillede 2 x 45 min. 1 runde med Bamse sange og 2 runde med blandede sange.Han er super god.Folk dansede selvom det var midt eftermiddag.Man kan simpelthen ikke lade være. Bendt er en super behagelig mand. De varmeste anbefalinger herfra👍
De har helt fortjent 5 stjerner. Vi havde en perfekt dag hvor der var højt humør blandt gæster og musikken. De forstår at få folk på dansegulvet.
Michalas violinspil gav virkelig bisættelsen varme og fylde. Alle var glade og rørte af det fine violinspil. Det gjorde det til en helstøbt oplevelse at Michala både spillede et solo stykke og spillede sammen med organisten til præludium, postudium og til salmerne. Det var meget fint og smukt. Michalas spil var med til gøre dagen mindeværdig og betydningsfuld.
Bendt Aaen spillede til vores fødselsdagsfest og senere på aftenen sang og spillede han nogle af Bamses sange, det hele til glæde for både vores gæster og os. Bendt er virkelig god til det han laver. Tusind tak herfra.
Vagn formåede at skabe den skønneste stemning. Han startede blødt og hyggeligt ud, mens folk spiste. Herefter bød Vagn op til dans med “Boogie Woogie” og så skal jeg ellers love for at dansegulvet blev fyldt, da Vagn spillede alle de bedste 60-, 70- og 80’er hits. Tak for et par skønne timer Vagn! Jeg kan bestemt anbefale Vagn, både ift. planlægning og koordinering og hans performance.
Det var virkelig en god ide jeg fik da jeg fik jer til at spille til min fødselsdag. Alle var glade og meget tilfredse. I vil blive anbefalet for den gode underholdning.
Det kom i god tid og stillede op inden gæsterne ankom.
De fulgte mit que til hvornår jeg ønskede en pause og hvornår de skulle starte igen, det var rart at de ikke havde faste pauser 😀 er fuldt ud tilfreds med samarbejdet 😀