Helt fantastisk band
Vi holdt bryllup og havde booket "den jeg elsker". De spillede de skønneste sange under middagen som baggrund uden at det tog alt fokus. De hjalp ved sange med at spille og synge, så alle gæster kunne følge med. Vejret var fantastisk og på trods af at man både kunne være ude og inde, var dansegulvet hele tiden fyldt op med glade gæster. Der var musik for alle aldre, og da bandet skulle slutte af, stod mange gæster og råbte på ekstra nummer. Det var mega god musik og et fedt band. De kan varmt anbefales.