Bryllup - TAK
Vi var så heldige, at Helene havde tid til at spille til vores ceremoni i kirken den 30. august – og vi kunne ikke have ønsket os en bedre oplevelse. Hun skabte en smuk og rørende stemning, og hendes optræden var intet mindre end fantastisk.
Da min far og jeg gik ind til “Can You Feel the Love Tonight” af Elton John, sang hun så smukt, at det blev et øjeblik, vi aldrig glemmer. Og da min mand og jeg gik ud af kirken til “This Will Be”, var stemningen helt perfekt – præcis som vi havde drømt om.
Helene synger utroligt smukt og leverede alt, vi ønskede os, til perfektion. Vi er dybt taknemmelige og utrolig glade for, at vi valgte hende til vores store dag.
Vores varmeste anbefalinger herfra❤️