Meget underholdende
Jeg havde engageret Kristian Friis til at underholde til min kones runde fødselsdag. Han fortjener ros for en hurtig og professionel tilbagemelding på min forespørgsel. Vi aftalte en fast og rimelig pris, som inkluderede kørsel til Sønderjylland og 45 minutters underholdning. Jeg må sige, at vi fik både sjov og seriøs underholdning for alle pengene. Vi blev taget med på en musikalsk rejse, hvor alle gæsterne enten kunne synge med på sangene eller omkvædet, hvilket skabte en festlig stemning. Kristian Friis sang med en kraftfuld stemme, der besad en medrivende dybde og hæshed. Efter hans optræden var der mange positive tilbagemeldinger fra gæsterne. - Som det sikkert fremgår, var han et yderst underholdende indslag til festen, og jeg kan varmt anbefale ham til lignende arrangementer.