Super sjovt show
Vil til enhver tid gerne anbefale Henning til andre og gerne benytte ham igen.
Vil til enhver tid gerne anbefale Henning til andre og gerne benytte ham igen.
Alle børn og voksne var underholdt, og Daniel havde børnene med hele vejen. Han satte også vores børneløb igang og delte diplomer ud bagefter. Dejligt underholdning til stafet for livet i Tårnby.
Vi synes, at han var rigtig god og enormt sød ved børnene. Jeg har kun én grund til ikke at give ham 5 stjerner: Jeg synes, at der var lidt for få tryllekunster. At hver enkelt var lidt langtrukken. Ellers kæmpe godt.
Jeg synes at Shonmpy gav sig god tid til hver enkelt barn og hørte på hvad de sagde. Det var en stor succes.
Vi havde Fup og Fidus på besøg til åbning af vores skole.
Det var børn fra 0-6 klasse og alle var helt opslugte, underholdt og inddraget. Største anbefaling herfra.
Det var vildt sjovt og børnene morede sig. Et barn sagde: "jeg grinede så meget, at jeg fik helt ondt i maven".
(Hvorfor der ikke er fem stjerner er, at nogle forældre syntes at der måske var lidt for meget under bæltestedet engang i mellem). Men børnene morede sig rigtig meget.
Mads var så engageret i sit show. Rolig, empatisk og meget dygtig. Vil til hver en tid anbefale ham :)
Vi havde fornøjelsen af Jungle Jim i 2021 til et sognearrangement, og var enige om at vi ville prøve at booke ham igen her i 2024. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Jungle Jim gav den endnu en gang fuld gas og børnene var flade af grin, ligesom de voksne, også de der havde fornøjelsen af ham første gang. Desuden kommer han godt forberedt og giver lyd optil, svarer hurtigt på beskeder, er imødekommende og smilende. Det smitter positivt af på omgivelserne, og hele setuppet er super gennemført og professionelt. Oven i købet kommer han i god tid, så børnene kan få en sludder for en sladder og lege lidt med junglebamserne.
Tusind tak for at være prikken over i’et.
Hokus Pokus er rigtig god til at fange og inddrage børnene. Vi har haft Hokus Pokus på besøg til fødselsdag for både børnehavebørn (3-6 år) og børn i 0. klasse (6-7 år), og det har fungeret perfekt som underholdning og som et godt indslag at samles om.
Børnene var vilde med ham, og han slog til med meget kort varsel.
Rasmus havde tidligere været her på skolen. Han lavede fine trylle tricks, havde elever med på scenen, så de virkelig blev inddraget meget. Han var sjov. Eleverne og de voksne grinede meget af ham. De var optaget af ham alle 45 min. Nogle elever havde set noget af hans show på YouTube og Tik Tok. Rigtig god start på en skolefest. Tak for endnu et fint besøg.
Trylle-Mads var super god til at involvere børnene, og alle hyggede sig.
Rasmus fik med sit Fup og fidus show os allesammen til at måbe over den magi, der foregik for øjnene af os. Publikum var medlevende og 100 % optaget af showet i samtlige 45 minutter, og mange børn oplevede at få lov til at komme på scenen som assistenter eller endda tryllekunstnere. Rasmus er meget professionel, skarp, præcis og på samme tid afslappet og uhyre morsom.
En unik oplevelse for os allesammen, tak for det.
Vi havde besøg af Henning for 5 år siden - det var en succes, og han er fortsat et super sjovt indslag til en fest for store og små. Der blev grinet godt over hans rappe kommentarer og sjove indfald, så ½ time gik meget hurtigt.
Og så var der ballondyr til børnene - det var et hit.
Han var bare helt suveræn. Alle var begejstrede.