Frederik startede en kæmpe fest!
Til den årlige afrigger-fest i den lokale sejlsports forening havde vi tænkt, at vi skulle prøve noget nyt i stedet for den vanlige suppe, steg, is og DJ opskrift. Vi fandt Frederiks Fest Folkedans, og med 150 deltagere til festen satte vi et succeskriterie på 50% tilslutning blandt deltagerne. Frederiks meget festlige og sjove væsen og dog stadige professionelle tilgang fik hele 90+ % af deltagerne op af stolene og ud på danse-gulvet for at give den gas. Et helt fantastisk indslag på en aften vi sent glemmer! Det var meget tydeligt at Frederik havde fuldstændig styr på, hvordan man får folk engageret samtidig med at der var en vis seriøsitet og realisme over det. Folkedans er klart noget af det sjoveste vi har oplevet til en afriggerfest, og en oplevelse vi kommer til at snakke om i mange år. Det er en god måde at samle unge som gamle, og undervejs komme i kontakt med en masse mennesker, man måske ikke ellers ville have mødt. Perfekt som ice-breaker til større arrangementer - lige pludselig "kender" man jo en helt masse! Fantastisk måde at sætte gang i festen. Frederik var desuden meget imødekommende ift. vores ønsker og programmet. Fest Folkedans m. Frederik Pustelnik får en kæmpe anbefaling her fra. Med så stor succes kommer dog også et problem - Hvad gør vi til næste år?