Super besøg af fru Ella Iversen alias Calle
I lørdags havde jeg bestilt besøg af "fru Ella Iversen", som optakt til en tale til fødselaren.
"Hun" ankom i det skønneste outfit og var fra start med til at skabe en fantastisk stemning.
Hvor var "hun" bare god. Virkelig sjov og underholdende - drillende og energisk og med gæsterne i sin hule hånd. Måden hvorpå hun inddrog alle de på forhånd udleverede informationer, var spot-on. Super sjove pointer og kommentarer - alle blev i den grad underholdt. Fru Ella Iversen var i den grad i hopla og leverede et super festligt indslag.