Svarprocent

100%

Svartid

Inden for 2 dage

Trine Therkelsen

Prisniveau

Kr. 2.000 - 20.000

Hjemby

Områder

Varighed

1-8 sange

Profil

Jeg er sanger, pianist og sangskriver.
Mit hjerte banker for de øjeblikke, hvor jeg er ude og optræde, og føler, at jeg gør en forskel for dem, der lytter.
Der er intet, der overgår den følelse af at kunne komme ind midt under en bryllupsfest som eksempelvis en overraskelse fra gommen til bruden, og synge dén sang, de kyssede til for første gang. Og at sidde der ved mit klaver, og mærke kærligheden i rummet, se glædestårerne og mærke alles tilstedeværelse er fuldstændig magisk.

Læs mere...

Mere om Trine Therkelsen

Jeg har haft en travl koncertkalender det seneste år, og har dette forår turneret Danmark rundt med ”Sommer I Europa”-hitmageren, Rasmus Nøhr med mine dansksprogede, bløde popsange.
Derudover spillede jeg også til Sankt Hans 2019 i Frederiksberg have foran knap 20.000 fremmødte med mit band, i eget navn, akkompagneret af symfoniorkestret Copenhagen Phil.

Jeg har deltaget i DR1-programmet "En Sang Fra Hjertet" i December 2018, hvor jeg samarbejdede med Hit-produceren Chief1 om at producere min sang "Tilflytter".
I december 2018 sendte TV 2-fyn desuden en dokumentarserie om mig og mit liv som musiker, der kan findes under en google søgning af mit navn.

Jeg er 23-år og bosat i København, hvor musikken har min fulde opmærksomhed. Jeg har siden jeg var 15 år sunget til utallige fødselsdage, konfirmationer, bryllupper osv. Her har jeg ofte sunget cover-sange, som eksempelvis brudeparret eller konfirmanten har et særligt forhold til. Jeg har de seneste år også haft stor succes med at skrive sange som gave. Dette har eks. været til en brud fra en gom eller fra en mor til hendes syge søn. Jeg tilbyder desuden at sangen bliver indspillet, så mindet bliver foreviget.

Jeg har bl.a. gået på Fyns Rytmiske Talentskole i 5 år, studeret sangskrivning på Engelsholm College Castle, samt læst komposition, sangskrivning og produktion på Akademiet for Scenekunst og Musik i København.

Udtalelse fra kunde:
"Jeg havde i hemmelighed booket Trine til vores bryllup 13.07.19, da jeg ikke kan lide at holde taler og jeg synes min mand fortjente noget alligevel. Trine fik hele vores kærlighedshistorie- med både op og nedture.
Inden længe havde hun fremtryllet en sang som kun handlede om os og vores kærlighed.
Min mand har ikke grædt i alle de år jeg har kendt ham, men både jeg og alle gæsterne var enige om at der kom en lille tåre da Trine optrådte for os.
Ikke nok med at Trine har en fantastisk dejlig sangstemme og tydeligvis et godt sangskriverhjerte, så er hun også det mest rolige og nede på jorden menneske jeg længe har mødt.
Det var en fornøjelse at have Trine som en del af vores fest og den helt perfekte måde at afslutte “taler-tiden” inden festen startede.
Tak Trine!"
- Majse Petersen

Videoklip

Kontakt Trine Therkelsen

Kontakt Trine Therkelsen via formularen her, så vil Trine Therkelsen vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.