En skuffende oplevelse
Ikke en god oplevelse, slet ikke god til at skabe stemning. Ville ikke spille de ønsker gæsterne havde, og blev sur når vi ønskede musik. Holdt en meget lang spisepause. Passer ikke til en fest med glade mennesker der fester.
Kommentar fra Ernst Larsen:
Jeg er naturligvis ked af at høre, at I ikke havde den oplevelse, I havde håbet på til jeres krondiamantbryllup, og at det har ført til en negativ anmeldelse.
Min oplevelse af aftenen var dog, at stemningen var god fra starten, med både samtale og fællesskab blandt gæsterne. Med over 40 års erfaring som festmusiker føler jeg mig normalt godt i stand til at vurdere og understøtte stemningen under et arrangement.
Under middagen opstod der et spontant indslag, hvor en ung gæst, i nær relation til Jer, ønskede at synge et par sange uden forudgående aftale. Dette blev naturligvis imødekommet, og jeg sørgede for musikledsagelse til sangene.
Det, jeg reagerede på, var dog, at den samme gæst gentagne gange – under dansen og midt i numrene – bladrede i mine noder, som jeg er afhængig af under optræden. Det er en situation, jeg ikke tidligere har oplevet i mine mange år som musiker og som gjorde det vanskeligt for mig at udføre mit arbejde uforstyrret.
Hvad angår pausen under middagen, var tidspunktet for at starte dansen aftalt med serveringspersonalet, så det passede ind i aftenens forløb.
Jeg vil samtidig her bemærke, at alle mine anmeldelser gennem årene har været positive.