Fantastisk oplevelse med Jesper. Vi bookede Jesper i forbindelse med vores vielse hvor han skulle synge bruden ind og brudeparret ud. Jesper var helt fantastisk både før og under udførslen. Vi vil helt sikkert anbefale at booke ham, hvis man står og mangler en sanger. Hans skønne sang var lige det sidste til at gøre vores vielse helt perfekt.
Jeg havde Kate til at spille til min 60-års fødselsdag, og det var en rigtig god oplevelse.
Hun spillede både under middagen og senere på aftenen, hvor der blev spillet op til dans. Kate har en fantastisk sangstemme, og jeg fik rigtig mange positive kommentarer fra mine gæster – både unge og ældre.
Hun har et meget stort og alsidigt repertoire og var rigtig god til at mærke stemningen og vælge den musik, der passede til gæsterne og tidspunktet på aftenen.
Jeg har kun rosende ord til Kate og kan varmt anbefale hende til andre, der ønsker god musik og en dygtig sanger til deres fest.
Det var et godt udvalg af sange der passede fint til mig og min kone, vi fik også god tilbagemelding fra vores gæster der godt kunne lide musikken, Rio har en god stemme til det musik der blev spillet
Anders og Luise giver den max gas. De er topprofessionelle musikere og meget fleksible. Fedt at forud kunne vælge fra en bruttoliste af hits lige præcis de numre som vi fandt bedst. Jeg kan på det varmeste anbefale dem til dig som skal holde en fest med live dansemusik for mange aldre.
Super musik, super kunstner, laver en fantastisk stemning. Mega sød! Har bidraget til at vi fik en fantastik aften med vores gæster - tak Life off a Busker!
Vi havde fornøjelsen af at have Kristoffer til at spille og synge til vores kobberbryllupsfest, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre musikalsk ramme om aftenen.
Kristoffer var med fra gæsterne ankom, hvor han skabte en rigtig hyggelig stemning, og han spillede videre under middagen med skøn stemningsmusik. Han formåede virkelig at ramme lige præcis vores vibe og den musikgenre, vi elsker – og musikken passede perfekt ind i festen uden på noget tidspunkt at tage over.
Kristoffer var samtidig utrolig fleksibel og hjælpsom. Han sprang blandt andet til og hjalp med sang og guitar i forbindelse med noget af underholdningen, hvilket fungerede helt fantastisk.
Han er både dygtig, nærværende og utrolig god til at mærke stemningen og menneskene omkring sig. Det føltes bare let og trygt at have ham med til vores fest.
Vi giver derfor Kristoffer vores allerbedste anbefaling og ville uden tøven vælge ham igen.
Tusind tak for at være med til at gøre vores kobberbryllup til en helt særlig aften!