Uovertruffen
Ønsker man at give sine gæster en exceptionel oplevelse, hvor ens vildeste musikønsker bliver tilgodeset på uovertruffen vis af en person med stor udstråling, humoristiske indslag og et stemmeregister ud over det sædvanlige, så vil jeg meget varmt anbefale Kirstine.
Vore musikønsker, der gik fra Christina Perri over Nanna Mouskouri til Aerosmith blev alle indfriet til fulde.
Hendes professionalisme og fleksibilitet viste hun, da vi, dagen før, pga. corona-restriktioner, måtte rykke tidspunkt for hendes optræden 1 1/2 time frem, hvilket hun fik arrangeret trods andet arrangement samme aften.
Kæmpe succes blandt samtlige gæster i alle aldre.