Med Eric Præst som musiker, blev min fødselsdagsfest en dejlig oplevelse. Med stort nærvær og engagement dannede Eric Præst et varmt musikalsk bagtæppe under hele arrangementet. Eric Præst følger fuldstændig selskabets rytme og med en sikker musikalsk forståelse tilfører Eric Præst festen en skøn stemning. Jeg kan på det varmeste anbefale Eric Præst, han spiller smukt og når helt ud i hjørnerne. Sympatisk og dygtig, og klar på om man er til soft music eller til det der brænder igennem. Næste fest bliver også med Eric Præst.
God velvalgt musik ift stemninger og publikum og aftale.
Kan både spille og synge, så det lyder fedt.
Meget professionel i samarbejdet om at skabe den bedste dag.
Dygtige til at skabe en stemning, uden at fylde for meget under middagen.
Senere leverede de virkelig skøn musik, der fik hele vores selskab på dansegulvet.
Kan varmt anbefale Counters Trio.
Grundet corona valgte vi at flytte vores bryllup, til vi ligesom vidste at der ikke længere ville være restriktioner, dette valgte vi at gøre ca 3-4 måneder før den aftalte dato på brylluppet.
Vi havde dog ikke troet at vi ville komme til at betale 50% af betalingen til musikken ved at flytte datoen.
Men på grund af corona og deres egen uvisse situation løn mæssig var det desværre en nødvendighed.
Jeg forstår godt argumentet for hvorfor det er nødvendigt for dem, men det gør ikke at jeg synes det er mindre træls for os der står på den anden side og skal betale en masse penge for noget vi ikke får. Og af den grund kan de desværre ikke få mere end en stjerne her fra.
Kommentar fra En Kort En Lang:
Hej Janni
Vi er kede af at I har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med jeres aflysning.
I vores kontrakter fremgår det meget tydeligt at man skal betale 50% af det fulde beløb ved en aflysning. Betingelserne har i selv læst og underskrevet. I de situationer hvor vi kan nå at få en anden booking ind vil det naturligvis blive modregnet i afbestillingsgebyret.
I jeres tilfælde fik vi desværre ikke en anden aftale ind.
Siden marts 2020 har vi aflyst og flyttet utroligt mange arrangementer til andre datoer uden beregning, grundet det høje smittetryk og restriktioner som gjorde det umuligt at holde en fest.
40 dage inden hvert arrangement ser vi på situationen. Er der ikke udsigt til at man kan holde fest, så flytter vi til en ny dato uden beregning. I fik også muligheden for at se tiden an I forhold til om Corona situationen blev bedre eller forværret i forhold til en evt. opkrævning, sletning uden beregning, flytning med videre, men I valgte at "aflyse brylluppet på ubestemt tid" 3-4 måneder før datoen i slutningen af juni, uden en genbooking. Dermed kan vi ikke bare slette aftalen uden beregning, nu hvor et gyldigt coronapas er den største hindring for at feste.
Vi kan sagtens følge jeres frustration over at skulle betale de 50 %. Men selvom vi går utroligt meget op i at gøre alle glade, så er der grænser for hvor langt vores service kan række.
I må have et fantastisk bryllup når den tid kommer og vi ønsker jer god vind fremover.
Jeg fyldte 50 år og drømte om en havefest med masser af lækker og genkendelig musik. Valget faldt på 'den jeg elsker'. Det har jeg ikke fortrudt. Vildt hurtig svartid og så festen. Bandet spillede vildt godt. Jeg elskede det, Gæsterne elskede det og dansegulvet var fyldt hele aftnen. Musikken var velspillet og godt leveret. Stemningen var intens og kærlig. Medlemmerne af bandet var så søde og venlige at tale med. Alt i alt sender jeg mine aller bedste anbefalinger. Fem stjerner!
Super dygtige musikere med meget stort repertoire, så der var noget for enhver smag. God energi, smittende stemning og fin kemi indbyrdes. Blev nydt både af os på dansegulvet og de få, der hellere ville sidde og opleve fremfor at danse. Det blev en varm aften. Megen ros fra gæsterne. Vi nød hvert et sekund og vil ikke tøve med at hyre bandet igen.
Professionel håndtering fra start til slut. TAK
Vi havde allstars til at spille til vores bryllup, og ikke nok med at de hjalp med at få det hele på plads i forhold til Corona retningslinjer, ja så spillede de fantastisk hele aftenen. Dansegulvet var fyldt fra start til slut og alle havde en fantastisk aften!
Kan stærkt anbefales.
Dejlig eftermiddag med Copenhagen Jazztrio til min mors 80-års fødselsdagsfrokost. Nogle af gæsterne ville gerne have at musikken var mere anlagt til at danse til, så det skal enten aftales eller man skal finde en type band, der spiller mere op til det. Men skøn og dejlig musik og nemt samarbejde for min del.
COPENHAGEN JAZZTRIO - Hyggelig Jazz til Reception eller op til Dans
Vi havde hyret Nikolaj til et efterskolearrangement. Han var hurtigt til at svare, kom i god tid, hjalp med sætte op og var utrolig nem at være i rum med.
Da showet startede var han på fra start til slut. Han var supergod til at komme ud til publikum og snakke med dem, så det på den måde blev personligt på den gode måde.
Kæmpe anbefaling herfra!