God underholdning
Nicolai viste rigtig god tryllekunst.
Flere gange sad vi måbende og tænkte, hvad skete der lige der.
Nicolai viste rigtig god tryllekunst.
Flere gange sad vi måbende og tænkte, hvad skete der lige der.
Vi havde i Rema 1000 Billund den store fornøjelse af at have Allan ude og underholde for både børn og voksne. Vi havde forinden selve arrangementet en samtale med Allan, hvor han kom med ideer til, hvordan dagen kunne forløbe, og han formåede at lave en helt perfekt dag for alle der deltog.
Det er med de bedste anbefalinger, at vi siger tak for en sjov og spændende dag!
Bilka Tilst havde den fornøjelse at have Kim Larsen kopi Mugge til at optræde til fødselsdags-åbningen kl. 05.30. Det var bare kanon. Han synger og spiller fantastisk og vi havde alle, både kunder og personale en hyggelig morgen. Kan varmt anbefales til ethvert arrangement. Mugge er en hyggelig fyr. 5 stjerner herfra.
Søren havde sin musikalske makker, Martin Jønsson, med på klaver, og med Sørens lune fortællinger, suppleret med guitarspil og klaver med sang, var det den perfekte afbrydelse mellem hovedretterne på Dronninglund Slot og kaffe og dessertbordene.
Godt 1 times underholdning, gode anekdoter og drilleri af kollegaer og professionel musik - var så sandelig en perfekt blanding til en hyggelig venner,- og familiefest til min 60 års fødselsdag. Kan varmt anbefale dette til andre der tænker i samme retning.
Vi følte os alle rigtig godt underholdt ved vores familiefest.
Vi 93 gæster blev underholdt, hvor gæsterne blev involveret og lavet sjov med på en meget personlig måde. Gæsterne troede, at det var en fra selskabet. Godt gået og mange tak.
Walther formåede på meget professionel vis at tilpasse showet vores ønsker og var med til at fuldende en dejlig dag. Det var en oplevelse for store som små :-) Samtlige af vores gæster snakker fortsat om det sjove indslag og forundres over tryllerierne!
Der burde kunne gives 10 stjerner for denne præstation. Vanvittig god og grinende underholdning. Kan anbefales på det kraftigste, super godt koncept. Alle gæster roste Claus til skyerne for det fantastiske show.
Kisser kom, så og sejrede 😄 Hun var fantastisk sjov og fik alle gæster med. Der var stor begejstring fra alle vores gæster, og jeg vil gerne takke for et festligt indslag. Nu glæder jeg mig til at se billederne 😄
Gerda kom 40 min. for sent med undskyldning om trafik - det kunne vi nok se igennem fingre med, hvis hun så havde fyret den af. Faktum var hun ikke var forberedt - havde ikke lavet hendes historie men lige læst nogle navne og temaer - så hakkede og stammede i en ikke fuldkommen historie og historien kom aldrig rigtig i gang. Det blev til 40 min., hvor de 30 min. føltes meget lange og meget lidt underholdende - på det nærmeste pinligt. De dårligste 3.000 kr jeg nogensinde har givet for underholdning, og mener faktisk hun burde, hvis hun har lidt pli, betale mig halvdelen tilbage. Det virkede som om der var gået Roskilde festival i den i stedet for forberedelse!
Anders er utrolig velforberedt. Han var meget fleksibel ifht, hvordan vi gerne ville have hovedpersonerne inddraget. Anders brugte også nogle af sine egne ting og det fungerede super fint. Han var meget opmærksom på publikum og "skruede op og ned" for sine jokes ifht stemningen i lokalet. Efterfølgende har flere af gæsterne rost showet! 1000 tak, Anders!
Vi hyrede Walther til et fødselsdagsevent på en restaurant, hvor han skulle være en overraskelse for hele familien. Det var han og sikke en god overraskelse. Familien bestod af store og små og Walther fangede alles interesse. Han kunne sagtens abstrahere fra afbrydelser af tjenere osv og var rigtig god til at fornemme, hvad slags tricks og jokes han skulle bruge i forhold til publikummet. Det er helt sikkert, at vi godt kunne finde på at bruge Walther igen. Vil give ham 5 ud af 5 stjerner!
Phillip vadede lige ind i festen med store træsko på og fangede stemningen og gæsterne med det samme! Han var utrolig god til at bruge de stikord jeg på forhånd havde sendt til ham om de 2 studenter, som vi holdt fest for! Og den gik rent hjem :-) Han er utrolig god til at være spontan og bruge alle gæster. Og så har han den fedeste selvironi, super fedt!!
Tusinde tak for et super godt og hylende morsomt show, Phillip.
Virkelig sjov og gedigen underholdning, der gik rent ind hos publikum. Politimanden var samtidig rigtig god til at tage lidt gas på guldbrudeparret uden at gå over grænsen. Det holdt hele vejen, og der er kommet mange gode tilbagemeldinger.
Med sin skønne nordjyske charme gav Søren Krogh min fødselsdagfest en fantastisk start.
En god blanding af lækkert musik og og fed vokal, samtidig med en udviklet og fin tilpasset humor, satte alle gæster i den rette stemning.
Jeg vil til hver en tid anbefale at hyre Søren Krogh, hvis du/I mangler et musikalsk dygtigt og humoristisk indslag til dit/jeres arrangement.