Glæde blev spredt
Ja men Peter var bare så fantastisk.
Ja men Peter var bare så fantastisk.
Han udviste stor tålmodighed med de mange afbrydelser.
Vi havde fornøjelsen af at have Rune Skov som komiker til min 30-års fødselsdag – og det var en helt fantastisk oplevelse! 🎉 Rune havde virkelig gjort sit forarbejde og kontaktet både venner og familie på forhånd, hvilket gjorde showet personligt, sjovt og spot on. Han formåede at engagere publikum på en super god måde, så alle følte sig inddraget og underholdt. Jeg kan varmt anbefale Rune, hvis man ønsker en uforglemmelig oplevelse med masser af grin og god energi!
Jeg hyrede Rune til at overraske min kæreste til hans 25 års fødselsdag - den bedste beslutning!
Rune leverede et skræddersyet show med pinlige historier og sjove fortællinger om min kæreste med inputs fra mig, familie og venner.
Det blev helt formidabelt, og alle gæster skraldgrinede fra start til slut.
Rune er yderst professionel, og jeg er stadig helt på røven over hans show.
Gæsterne kommer stadig her flere uger efter, og udtrykker vild begejstring.
Jeg giver hermed min varmeste anbefaling til at hyre Rune. Fem stjerner herfra!
TAK 🙏🏼😍
Sjovt og underholdende.
Anders levede mere end op til mine forventninger. Hele selskabet var flade af grin, han fik fødselaren og i øvrigt også resten af selskabet med. Han fik brugt de stikord jeg havde givet, og kom til den aftalte tid. Anders får hermed mine varmeste anbefalinger.
Sjovt og underholdende indslag, passede perfekt til vores fest. Da vi havde nogle udenlandske gæster, blev dele af optræden på engelsk. Giver kun bedste anbefalinger.
God underholdning. Super god til at bruge vores stik ord Kunne ikke være bedre.
I lørdags havde vi fornøjelsen af at opleve Nikolaj Jartved på scenen, og det blev en aften fuld af grin og god energi. Med sin ærlige og jordnære stil formåede han at ramme publikum lige dér, hvor det gør allermest ondt – på den sjove måde. Nikolaj er både skarp, selvironisk og ualmindeligt underholdende, og han skabte en fantastisk stemning fra start til slut. Det var en oplevelse, der både samlede os og gav stof til eftertanke pakket ind i latter. Vi kan varmt anbefale ham til enhver, der ønsker et show med autenticitet, charme og masser af grin.
Det var super morsomt, alle gæster var vilde med fupfotografen.
Mikkel Beck var super sød og alle fik et godt grin. Tak for et godt indslag:0)
Underholdende hele vejen igennem. Er hurtig i replikken og fanger lynhurtig hvad der bliver sagt
Nicolaj Lange leverede den vildeste og sjoveste optræden til vores landliggerfest i Lyngså, hvor samtlige gæster lagde flade af grin! Tusind tak for et helt forrygende show i topklasse!
Det var en sjov og positiv oplevelse. Han var god til at gribe kommentarer fra gæsterne samt god til at lodde stemingen. Det var imponerende at han han kunne huske alle de anekdoter samt servere dem på en sjov og underholdende måde.Mine forældre var glade og morede sig over indslaget. Jeg kan varmt anbefale ham
Tak for god underholdning til 3 x 30 års fødselsdag. Det var helt perfekt og lige så godt som jeg have håbet på. En overraskelse til de 3 unge fødselarer som fik en uventet gæst til festen. Underholdningen blev krydret med oplysninger fra fremsendte stikord om deres liv og hobbyer og der blev taget lidt gas på nogle gæster, men fint afstemt så alle kunne grine ad det. Jeg har kun fået gode tilkendelser fra gæsterne som følte sig godt underholdt og synes det var en sjov oplevelse.