Super dygtige.
Alt var helt perfekt, utrolig søde mennesker og virkelig dygtige.
Alt var helt perfekt, utrolig søde mennesker og virkelig dygtige.
Jesper / The Soulful Singer gjorde det fantastisk, da han spillede musik under spisningen til vores fest. Han både synger og spiller godt. Mange gæster sagde det samme helt uopfordret. Vi kan kun anbefale Jesper / The Soulful Singer.
Dansekassen leverede virkelig festmusik i allerhøjeste topklasse til vores bryllup. De er SÅ dygtige og professionelle musikere både hvad angår optakten, den løbende dialog, og til selve festen hvor de kom med drøngod energi, hit på hit, fed lysopsætning og et alsidigt repertoire. Dansegulvet var pakket. En kæmpe succes og et KÆMPE TAK TIL JER!
Hit'Shake er professionelle musikere! Det kunne virkelig høres, og de spillede endda for en del musikere med kritiske ører. Super god blanding, repertoiremæssigt. God stemning, fantastisk forsanger og generelt bare virkelig anbefalelsesværdigt band! Book dem!
Vi har lige holdt bryllupsfest, og dis’cover spillede fantastisk! De fik sat gang i dansegulvet, selvom vores gæster var lidt tilbageholdende til at starte med. De var vildt søde, glade og meget professionelle, og fik en masse ros af alle vores gæster! Så de varmeste anbefalinger herfra!
De kan få folk med, synger og spiller vildt godt, der er bare styr på det :-)
Hit shoppen spillede til vores bryllup både under middag og til dans. Hele aftenen var musikken i top og bandet fik ros fra alle gæster, både ung og gammel. 2 meget søde mennesker, som kan levere musik efter alles smag.
Jesper var med til at skabe den bedste stemning til vores solrige havefest ifm dåb, både med hans musik og tilstedeværelse. De varmeste anbefalinger herfra.
Hvis I skal holde en fest med stemning og fantastisk musik, så er HIT SHOPPEN dem I skal ringe til! Vores konfirmationsfest blev helt igennem perfekt, ikke mindst takket være den musik HIT SHOPPEN leverede med deres smittende humør og musiske evner! Topkarakter herfra!
Chris er en super dygtig kunstner og meget professionel. Han spillede et nummer i slutningen af min bryllupstale og han gjorde det til U.G. Både timing og optræden sad lige i skabet.
Han var meget nem at lave aftalen med og meget fleksibel. Stor ros her fra og tak for sangen Chris.
Super partyband (vi havde 5 pers.).
Musik efter vores smag (80'erne 90'erne).
Glade musikere, der gav den gas. Dansegulvet var fyldt hele aftenen. Vi var så heldige at kunne "overtale" bandet til at spille ekstra 50 min., selvfølgelig for "en skilling" mere.
Vagn var bare så dygtig til at ramme vores smag og havde en fin fornemmelse af os og vores gæster.
Smuk stemme
Både sølvbrudeparret og gæster har kun ros til van Wilms. På en rolig og behagelig måde forstod han at sætte stemningen for en fantastisk fest, både under maden og til dans. Lyden var rigtig god, og så er han en rigtig dygtig musiker og sanger.
Vi havde engageret Kristin til at spille piano og synge til vores guldbryllupsfest. Og det gjorde hun fantastisk godt. Med sit flotte pianospil og dejlige sang underholdt hun os og vore gæster på bedste vis. Hendes indsats var virkelig med til at gøre vores fest til noget særligt.
Vi havde bedt Kristin om selv at sammensætte et repertoire, som ville passe til vores fest, og her ramte hun fuldstændig plet.
Kristin leverede også et perfekt akkompagnement til både aftalte og ikke-aftalte fællessange.
Kristin har et venligt og imødekommende væsen og er nem at kommunikere med.
Vi giver Kristin vore allerbedste anbefalinger.