Behagelig og glad musik, under spisning, så hyggeligt når Flemming går rundt mellem bordene med harmonikaen!
Han sørgede for god stemning hele dagen!
Alle gæster har efterfølgende rost den dygtige og behagelige musiker.
1000TAK herfra.
Kæmpe anbefaling af Jesper Braae Madsen! Han spillede til vores søns konfirmation her i weekenden og gjorde det helt fænomenalt. Han er dygtig til at læse publikum, og hans musik/optræden passede perfekt til selskabet. Hvis I leder efter en musiker, der både har styr på det tekniske og skaber en god atmosfære, så er Jesper den rette. 5 store stjerner herfra!
Ikke en god oplevelse, slet ikke god til at skabe stemning. Ville ikke spille de ønsker gæsterne havde, og blev sur når vi ønskede musik. Holdt en meget lang spisepause. Passer ikke til en fest med glade mennesker der fester.
Kommentar fra Ernst Larsen:
Jeg er naturligvis ked af at høre, at I ikke havde den oplevelse, I havde håbet på til jeres krondiamantbryllup, og at det har ført til en negativ anmeldelse.
Min oplevelse af aftenen var dog, at stemningen var god fra starten, med både samtale og fællesskab blandt gæsterne. Med over 40 års erfaring som festmusiker føler jeg mig normalt godt i stand til at vurdere og understøtte stemningen under et arrangement.
Under middagen opstod der et spontant indslag, hvor en ung gæst, i nær relation til Jer, ønskede at synge et par sange uden forudgående aftale. Dette blev naturligvis imødekommet, og jeg sørgede for musikledsagelse til sangene.
Det, jeg reagerede på, var dog, at den samme gæst gentagne gange – under dansen og midt i numrene – bladrede i mine noder, som jeg er afhængig af under optræden. Det er en situation, jeg ikke tidligere har oplevet i mine mange år som musiker og som gjorde det vanskeligt for mig at udføre mit arbejde uforstyrret.
Hvad angår pausen under middagen, var tidspunktet for at starte dansen aftalt med serveringspersonalet, så det passede ind i aftenens forløb.
Jeg vil samtidig her bemærke, at alle mine anmeldelser gennem årene har været positive.
Jeg havde på forhånd skrevet med bandet om at jeg havde et stort ønske om rasmus seebach sange. Dette ville de kigge på, men på selve aftenen, kunne de ikke sangene. Jeg havde bevist valgt bandet da der var både en mand og en kvinde, desværre kom der kun 3 mænd og ingen ydereligere forklaring.
Når de spillede en sang der fik folk ud på gulvet, forsatte de ikke i samme stil, hvilket gjorde gulvet ofte var tomt. Til sidste set fik bruden og nogle af gæsterne lov at synge nogle sange, dette var rigtig fedt. Men ud fra deres kvalifikationer er 3*45 12000 for meget.
Vi havde til et foreningsarrangement besøg af Anja (ikke Anna) og Toke, der leverede en virkelig skøn oplevelse. De spillede fantastisk og var samtidig meget opmærksomme på stemningen, så musikken blev tilpasset perfekt undervejs. Professionelle, nærværende og med en god fornemmelse for arrangementet – vi kunne ikke have ønsket os bedre. De varmeste anbefalinger herfra.
Martin Lau leverede perfekt baggrundmusik under velkomstdrink og forret til vores konference for cirka 150 deltagere. Musikken var afstemt og skabte en god stemning uden at tage for meget fokus. Martin er desuden super behagelig, nem at kommunikere med og hurtig til at svare på henvendelser. Tak for oplevelsen!