Helt fantastisk!
Alle gæster har vendt retur og fortalt, hvor fantastiske de synes musikerne var. Det var en perfekt dag med perfekt musik og underholdning.
Alle gæster har vendt retur og fortalt, hvor fantastiske de synes musikerne var. Det var en perfekt dag med perfekt musik og underholdning.
The Beat spillede til vores Sølvbryllup. De var med til at skabe en festlig stemning, hvor man bare måtte ud og svinge stængerne på dansegulvet til både nye og gamle pop/rock-klassikere.
Den musikalske kvalitet (både musik og sang) var helt i top og vi fik mange roser til musikken fra de deltagende gæster.
Kontakten til Anna oplevede jeg som meget professionel, yderst behagelig. Meget imødekommende, nærværende sød og venlig og virkelig serviceminded. Anna sang "Du er" i kirken som en overraskelse til min mand og det var intet mindre en fuldstændig fantastisk. Hun leverede en ekstremt nærværende, fejlfri og virkelig betagende forestilling. Det var meget, meget rørende, rent og fint. Det trak mange tårer. Jeg kan kun give min allerbedste anbefaling af Anna. Hun synger helt og aldeles guddommeligt og har en fantastisk indlevelse, lyd og fortolkning. Jeg er fan for livet. Og jeg er ekstremt glad for, at jeg valgte Anna til at synge til vores vielse.
Dis’Cover band spillede til vores bryllup d.01.09.18 – både til vielsen og under festen.
Til vielsen spillede de to sange efter vores ønske. De spillede begge sange lige som vi havde håbet på, og indrettede sig nemt efter det resterende vielsesprogram.
Til festen leverede de også en toppræstation. Med et væld af gode, blandede sange satte de dansegulvet i gang og alle gæster var meget begejstrede. Bandet var meget fleksible med spilletiden, som blev lidt senere end forventet.
Alle medlemmer af bandet var søde, snaksaglige og smilende – god stemning hele vejen igennem.
Al kommunikation inden festen gik nemt; der blev udarbejdet en fin kontrakt og bandet gav hurtige tilbagemeldinger på alle spørgsmål/forespørgsler. De kom som aftalt og stillede instrumenter op, lavede lydprøve m.m. - meget selvkørende, så vi som brudepar ikke skulle tænke på noget praktisk. Alt i alt en stor anbefaling herfra.
Ditte og Jesper
Kathrine får fem flotte stjerner. Hun sang helt fantastisk i kirken, alle var helt overvældet over det. Os der var tilstede var så glade, ikke mindst brudeparret.
Jeg søgte noget musik, til vores bryllup. Hvad og hvornår, på dagen anede jeg ikke! Det skulle i øvrigt også være en overraskelse, til min mand. Jeg havde, fra start af, professionel, hurtig og venlig kontakt og vejledning, fra Anna.
Jeg valgte at hun skulle spille, da vi kom tilbage fra kirken (ca kl 1530) og en playliste, som jeg selv valgte. Playliste følte jeg, sagde de ting, som jeg gerne ville sige til min mand for jeg holdt ikke tale.
At det hele så er lidt forvirrende på dagen og man er lidt rundtosset selv, tog Anna med ophøjet ro og et stort smil! Det gav mig ro..Desuden synger hun helt fantastisk og hun får vores varmeste anbefalinger!
Sangen You Raise me up gav gæster og brudepar kuldegysninger og der blev fældet en tåre. Den stemme fyldte kirkerummet, kunne ikke have valgt en bedre sanger og sang.
Anna er i sin helt egen klasse, super nærværende, skarp i sine fornemmelses Af situation og stemning. Min Hustru og jeg havde booket Anna til vores bryllupsfest hvor hun skulle lægge sin nænsomme og professionelle hånd på stemnings musik under middagen. Og vi blev på ingen måde skuffet, for det var for os perfekt, Anna har en entusiasme uden lige, man kan sige at hun lever i musikken når hun spiller.
Et kæmpe STORT tusind tak til dig Anna for din skønne præstation. Det er ikke sidste gang vi kigger i Annas retning.
Er du fan af 80er rock, så er Son of Steel det rigtige valg. Der er fuld valuta for pengene og masser af gode gamle numre fremført til fuld tilfredshed.
Lotte var med til at gøre vores bryllup til noget helt unikt!
Lige fra første kontakt til Lotte var hun imødekommende, åben og hun var klar til at gøre, hvad hun kunne for at vi skulle få en fantastisk dag.
Som pianist under middagen var lydniveauet perfekt - man kunne tale sammen og fint nyde de smukke toner fra klaveret. Lotte er virkelig dygtig - vi har kun roser til hende - både fra os selv og vores gæster. Vi elsker saxofon, så det at Lotte lige kunne sætte prikken over i'et med saxofon til brudevals, gjorde kun dagen endnu bedre!
Som DJ var hun fantastisk - hun havde lavet sit forarbejde og indsamlet information fra os omkring, hvilken musik både vi og vores gæster kunne lide at høre, hvilket virkelig gav pote, da der var godt gang i dansegulvet hos både unge som ældre.
Tusind tak Lotte for at du var med på vores bryllupsdag - det havde ikke været det samme uden dig!
Vi har kun rosende ord - en klar anbefaling herfra! :)
Dinnermusikken var tilpas afslappet og de forstod at falde ind i omgivelserne, og de kunne spille med hvis der var brug for det, til et indslag med en sang.
Da der skulle danses, skruede bandet op for charmen og vi nød 4 timer med et fyldt gulv.
Vi ses om 12,5 år til vores kobberbryllup.
Absolut ingen stjerner til Heidi Lindahl.
Hun var meget svær at få kontakt med, og meldte afbud til optræden 2 timer før hun skulle optræde.
Vi holdte et hollandsk/dansk bryllup i lørdags hvor DJ Kasper leverede et fremragende stykke arbejde! Han skabte en super fin balance mellem de hollandske og danske sange, og der var fuld gang i den på dansegulvet størstedelen af aftenen.
Som brudepar er vi ovenud tilfredse med, at vi valgte "Diskotek til din Fest", og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra vores gæster.
De svarer hurtigt på mail, og vi har hele vejen igennem følt os i meget gode hænder.
Så de bedste og varmeste anbefalinger herfra!
Peter er usædvanlig tiltalende og imødekommende. Han svarer omgående og meget personligt på enhver henvendelse på mail, så vi følte, at vi næsten kendte ham, og han levede fuldt op til forventningerne. Vi havde bestilt 60´musik, og den leverede han fuldstændig som forventet. Alle vores gæster var også begejstrede for ham og musikken. Vi kan kun varmt anbefale ham.
Skøn skøn musik. Meget fin fornemmelse for hvad gæsterne vil høre. Et superdejligt par-
Kan varmt anbefales.