En fantastisk danseoplevelse med Mette
Jeg gav min mand nogle dansetimer i merengue i 50-års fødselsdagsgave, og det har vist sig at være en af de bedste gaver, jeg kunne have givet os begge! 💃🕺
Vi har haft fornøjelsen af at have Mette som vores danselærer, og hun har været helt fantastisk. Hun er utrolig anerkendende, tålmodig og god til at skabe en tryg og afslappet stemning. Fra første øjeblik følte vi os godt tilpas, og hun har virkelig fået os til at tro på, at vi kan danse!
Det har også været en stor bonus, at undervisningen har foregået hjemme i vores egen stue. Det har gjort det nemt og bekvemt for os, og vi har kunnet nyde timerne i vores eget tempo uden stress.
Selvom man har været gift i 22 år, kan man godt blive overrasket over hvad det at danse sammen kan gøre - vi synes at det er skønt - og har selvfølgelig bestilt flere timer hos Mette!
Hvis du overvejer at tage dansetimer, kan vi varmt anbefale Mette – hun er fantastisk!