Sjov og festlig icebreaker til bryllup
Vi havde den store fornøjelse at have Frederik til at lede folkedans med alle vores gæster til vores bryllup, og det blev et af festens absolutte højdepunkter.
Selvom rammerne ikke helt tillod, at alle 75 gæster kunne danse på én gang, formåede han på fornem vis at tilpasse både danse og instruktion, så det hele fungerede perfekt alligevel, og alle blev motiveret til at være med. Hans anvisninger var korte, tydelige og letforståelige, og han leverede det hele med et stort smil og en god portion humor.
Alle – både børn og voksne – kunne være med, og stemningen var fyldt med grin, energi og fællesskab fra start til slut. Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger til Frederik. Han bidrog til at gøre vores fest både mindeværdig og utrolig sjov.