Christina gjorde det fremragende til vores AU TECH-arrangement. Hun formåede at engagere store og mindre grupper, og få deltagerne til både at synge, danse og bruge forskellige remedier og kropsbevægelser til at skabe lyde, som hun samlede til en fælles musikalsk oplevelse.
Det var en virkelig fed og anderledes måde at skabe interaktion mellem deltagerne på — især til et arrangement, hvor formålet netop var at få folk til at mødes og være sammen på en ny måde.
Christina var både professionel, nærværende og rigtig dygtig til at få folk med, også dem der måske normalt ikke ville kaste sig ud i sang og bevægelse. En stor anbefaling herfra.