En 5-stjernet danseoplevelse!
5 stjerner til Mette.
Mette kom som et livfuldt og sprudlende indslag til min 50-års fødselsdag.
30 gæster mellem 7 og 85 år var på dansegulvet, selv en med stok.
Med den hyggelige og varme stemning Mette skabte havde alle lyst til at deltage. Det var perfekt at hun kom med egen soundbox, udstyr og musik. Mette var god til at vise trin, der passede til niveauet - også med et meget blandet publikum - krydret med anekdoter om Costa Rica og dansens historie.
Tusind tak for dansen - fra mig og resten af selskabet!