Jungle Jim gør det igen-igen-igen
For tredje gang på 5 år har jeg booket Jungle-Jim. De to første gange ifm. et arrangement via vores menighedsråd for ca. 30 børn, denne gang privat.
Endnu en gang viste Jungle Jim, at han favner bredt. Til vores søns barnedåb var der 25 unger med i alderen 0-12 år, hver og en blev fanget af Jungle Jims gakkede og vilde facon. Ligeså med de voksne der smilte bredt og oprigtigt. Vi er så glade for at vi havde inviteret ham med ombord, det var en rigtig god start på festen, da han ankom i god tid og pakkede alle de fine bamser ud, som børnene kunne lege med, mens de hyggesnakkede. Så selvom selve trylleshowet er 45 min., så havde vi faktisk 1,5 times tid med Jungle Jim.
Derudover så er manden bag Jungle Jim rigtig god at skrive med i koordineringen og jeg har kun oplevet at Brian hver gang kommer 100% oplagt og i strålende humør, finder altid en inden han smutter og siger rigtig pænt farvel. Så der er også en ordentlighed fra start til slut. I dette tilfælde strakte han sig endda for at kunne komme forbi vores arrangement, da det egentlig var lidt kneben med tiden, så i bedst muligt omfang oplever jeg også at han er fleksibel og imødekommende.
Jeg kan endnu en gang klart anbefalde Jungle Jims til enhver begivenhed, hvor ungerne skal underholdes.