Gennemført og genialt show hvor samtlige gæster grinede eller blev forbløffede undervejs
Jeg har valgt at give Walther 5 stjerner da alt lige fra selve showet - til optakten i dagene før var en god oplevelse. Walther skulle starte sit show til min fars 50-års fødselsdagi forbindelse med afslutningen på min tale og derfor var timingen sindssyg vigtig for mig. Der var Walther bare enormt tilgængelig og forstående hele vejen igennem så det med hans egne ord "blev lige som jeg ønskede det". Kæmpe lettelse ift. at man har nogle smånerver i forbindelse med at holde tale og alverdens andre praktiske gøremål når man holder en fest.
Selve showet var både sjovt og veludført. Alle til festen (alder fra 10 år til 85 år) Måtte i løbet af de 30-35 minutter tage sig selv i at være forbløffet over nogle af trylle tricksene Walther lavede, eller grine af hans vittigheder og vendinger.
Jeg kan virkeligt anbefale Walther til andre som har brug for underholdning til en begivenhed! Man er sikret et show som er for alle og det kan jeg virkeligt godt lide.