Fantastisk underholdning til vores sommerfest
I forbindelse med vores årlige sommerfest, havde vi i festudvalget aftalt, at vi skulle forsøge os med stand-up dette år. Dette var lidt med bange anelser, da vi har en ret bred personalegruppe, der inkluderer både meget unge og også ældre medarbejdere. Jeg havde fået Anders anbefalet af en tidligere kunde, og tror at jeg taler på samtlige medarbejderes vegne, når jeg siger, at det bestemt ikke bliver sidste gang, at vi prøver at lokke ham forbi til et arrangement.
På trods af en stor aldersspredning i vores personalegruppe formåede Anders at favne bredt i et sådant omfang, at både unge og gamle til sidst fik helt ondt i maven af at grine. Dette var både af historier fra hans eget liv, ligesom at han formåede at ramme hovedet på sømmet i forhold til de stikord, som jeg havde sendt ham på forhånd (på trods af en ganske kort tidsfrist!). Derfor kan jeg kun anbefale Anders varmt til andre kunder, da dette er en garanti for god underholdning.