Kan klart anbefales til alle sociale arrangementer - små som store grupper
Jeg har haft fornøjelsen af stomp med Per ad 2 omgange.
Den ene gang med 60 personer og den anden gang med 150 personer!
I begge tilfælde formåede Per at få alle med, på det niveau de nu kunne være med til. Alt fra om man kunne feje med en kost, til at man kunne spille et instrument og alt derimellem.
Men inden musikken begyndte at svinge, skulle der selvfølgelig varmes op. Der var forskellige fællesøvelser og rytme øvelser, og der kom mange smil på læberne. Per formåede hele tiden at få folk til at holde fokus og på pædagogisk vis få alle med.
Hele seancen endte ud i et fedt musik nummer, hvor alle bidrog med en eller anden form for rytme, et instrument eller sang.
Stomp med Per kan klart anbefales til alle former for teambuilding, socialt samvær eller bare sjov og ballade, i alt fra den helt lille gruppe til den store flok på mere end 100 og hans entusiasme og engagement smitter af, så alle har lyst til at deltage.