Skide god underholdning!
Underholdningen var en gave til vores mor i forbindelse med hendes 60 års fødselsdag. Hun holdt stor fest for 75 mennesker. Indslaget var skide godt, Jacob var meget sød og ydmyg på den gode måde, hvilket passede perfekt til en flok voksne nordjyder. Han inddragede både min mor og flere af gæsterne i sine indslag, hvilket bidrog til at give alle gæsterne en god oplevelse. Det blev til et stort samtaleemne blandt gæsterne resten af festen, som var meget imponerede og prøvede at regne ham ud. Mor var så tilfreds og glad for overraskelsen, og vi fik stor ros af gæsterne for indslaget!