Perfekt underholdning
Fordi han er bare så god.
Fordi han er bare så god.
Vi holdt studenterfest i et telt i haven, så scenen var ganske lille. Trods det var Nikolaj fabelagtig til og fylde teltet med nærhed og varme. Vi var i godt selskab, og Nikolaj sørgede på fornemmeste vis at inkludere hovedpersonen og resten af gæsterne. Det var et show med masser af grin og kærlige drillerier. 🤩♥️
Meget professionel samt sjov og underholdende. Skønt med at alle kan synge med sidst i showet.
Daniel er god til at inddrage alle gæster, og det er en gåde, hvordan han får “snydt” os alle med de mange forskellige tricks. De bedste anbefalinger fra Elektrogården 👏👏👏
Kogekonen "Myrna" var så god. Alle havde den bedste oplevelse og det var så sjovt. Så 5 stjerner herfra🤗
Til vores bryllup den 25.06.2022 havde jeg booket Ida som en overraskelse til min kommende mand og vores 100 gæster. Hun spillede to sange på guitar, den ene på svensk. Det blev oplevelsen som alle snakkede om. Hun var så fin i sin sang, og hun leverede den smukkeste præstation af hans to yndlingssange. Af hjertet tak Ida, du slog benene væk under os alle.
Jeg fik lavet en god aftale med Christian Bols, som til fulde leverede et godt og super vedkommende show. Til trods for at aftalen blev lavet nærmest i sidste øjeblik, formåede Christian at gribe rigtig mange af de stikord, han var blevet tilsendt.
Foreningens medlemmer fik et meget underholdende show, og meget professionelt udført.
Medlemmerne blev på en meget positiv måde konkret inddraget i trylleriet undervejs, hvilket bidrog til fornøjelsen og engagementet. En dejlig oplevelse.
Super god oplevelse, som alle vores gæster har rost siden festen, og til en pris, hvor alle kan være med. Kan varmt anbefales til alle der elsker Elvis musik😎
På bedste vis lykkedes det Karsten at gennemskue os. Vi er stadig forundrede over, hvordan han fik os manipuleret, så han gættede alle tal, farver mm., der var en del af showet:)
Heidi spillede før og efter vielsen ved vores bryllup den 25. juni 2022. Heidi skabte med sin musik, den helt rigtige stemning og understøttede på fineste vis mingling og hygge i haven. Heidi reagerer hurtigt på henvendelser, og er nem at lave aftaler med. Vi anbefaler Heidi på det varmeste. Hun har haft stor indflydelse på, at vores dag blev præcis, som vi ønskerne os.
Jeg bookede politimanden til min venindes bryllup, og det var en stor succes. Alle var godt underholdt, det var sjovt og så fik han flettet alle de personlige oplysninger fint ind i hans show. Han kan helt klart anbefales 👍
En stor tak til Ida for hendes smukke sang til min mand på bryllupsdagen. Det var helt perfekt og Ida sang så skønt. Alle gæsterne og min mand elskede det 🥰
Lea sang til min datters bryllup og aldrig har jeg hørt noget så rørende og helt fantastisk. Leas sang er indlevende og utrolig smuk. Lea arrangerede selv alt med præsten, så vi ikke skulle tænke på noget. Alle var meget rørte og Lea fik SÅ mange roser af de tilstedeværende i kirken. 5 STORE STJERNER herfra - tusind tak Lea🫶
Kristian fangede straks alles opmærksomhed og fik os alle til at deltage aktivt. Sjove og underholdende indslag og lavede på stedet en personlig sang til os efter gæsternes beskrivelse af vores liv og levned.
Vi kan varmt anbefale Kristian, da både vi og vores gæster var meget begejstret.