Mikkel ramte plet
På Nordjyllands Idrætshøjskole arbejdede vi med temaet "Det' sjovt", hvor vi ønskede, at eleverne selv skulle prøve at arbejde med at skrive jokes og fremføre dem. Derfor ville vi gerne have en komiker til at give et eksempel på et ganske kort set af jokes, og derefter afholde et oplæg om, hvordan man griber håndværket an.
I den forbindelse fik vi anbefalet Mikkel, og vi må bare indrømme at han klarede opgaven med bravour. For det første ramte hans jokes målgruppen rigtig fint, og dernæst brugte de jokes som udgangspunkt og eksempler på, hvordan han havde arbejdet med dem. Eleverne fik derfor helt konkrete værktøjer til at skrive deres egne jokes, som de skulle fremføre om aftenen. Både eleverne og lærerne synes resultatet blev virkelig godt, men det var enstemmigt fordi, Mikkel havde givet os så godt et eksempel på, hvordan det skulle gøres.